Vandring

At gå eller vandre. Det er så enkelt. Så ukompliceret. At sætte den ene fod foran den anden og gå næsten per automatik. For det meste går vi for at komme et sted hen, idet enhver rejse starter med det første skridt, men nogle gange går vi uden noget andet formål end at gå.

Det er ofte på disse ture, at vi får den gode ide, den nye tanke eller den store erkendelse. Mange mennesker har i tidernes morgen vandret Caminoen og er kommet tilbage som et nyt og anderledes bedre tænkende menneske.

Når man går en tur, så forlader man det stillestående rum og træder ud i det bevægende rum. Det bevægende rum kan hjælpe tankerne på vej. Tingene flytter sig foran vores øjne, og man får gangens rytme ind i kroppen. Det hjælper tankerne på "vej".

Ikke nok med at man kan gå sig til nye tanker. En gåtur kan også opløse de tanker, vi sidder fast i.

Hvor mange gange har man ikke sagt: "Jeg er trist til mode, så jeg går lige en tur", og fundet ud af, at gåturen rent faktisk hjalp på humøret. Man fik set noget andet og kunne holde fokus på noget af det smukkeste i livet, naturen.

At vandre i naturen er en ren lise for sjælen. Her kan man være uden, at skulle tage stilling til andet, end sin blotte tilstedeværelse og holde fokus på den smukke natur man vandre igennem. Nyde omgivelserne, bemærk dem og prøve at være et med naturen.

Naturen er en evig kilde til gode oplevelser

Bevægelse kan opløse en fastsiddende tankerække. Derfor er gå- og vandreture den ultimative fysiske bevægelse for bl.a. filosoffer, da det er her, de får sat tankerne og ideerne på plads.

Gangarten er mild i sin form. Den formilder de dårlige og destruktive tanker.

Vandreturene vil blive af forskellige længde tilpasset deltagernes formåen og kunnen, og de enkelte ture vil blive vandret, både som stillevandring og samtalevandring, men altid guidet i en positiv atmosfære, hvor de sjove og morsomme fortællinger vil blive afløst af de mere naturhistoriske informative fortællinger om omgivelserne, vi vandrer igennem.

Jeg glæder mig til at snøre vandreskoene, lægge madpakken i rygsækken, tage vandrestokken i hånden og få lov til, sammen med jer, at opleve den smukke natur, vi vil passere på vores vej, og give mit besyv med, til at alle får fyldt rygsækken med dejlige, skønne positive indtryk og oplevelser.

Det giver ro i sjælen at vandre.